Internettet i Kina - I

Dette er nr. ét i artikelserie i Prosa Bladet

Kina har den mest effektive kontrol af internettet

Officielt har Kina ytrings- og pressefrihed. Men virkeligheden er en anden, fordi myndighederne er den største overvåger af internettet.

AF Mette Holm, journalist

Som man med fuld ret kan spørge, om kommunismen ændrer Kina, eller Kina ændrer kommunismen, kan man spørge, om internettet vil ændre Kina – eller om Kina vil ændre internettet. Kina nyder den – i Vesten tvivlsomme - ære som dét land i verden, der udøver den største og mest effektive kontrol med trafikken på nettet. 

Enhver stat bør forholde sig til nettet, måske også regulere det i et vist omfang – f.eks. forbud mod hjemmesider med pædofilt indhold. I Vesten debatteres kontrol med nettet og i hvilket omfang, den kan udfoldes. Det kan være en afvejning mellem statens sikkerhed og privatlivets fred, kriminalitet eller andet – væsentlige emner, der er nedfældet i internationale konventioner og nationale forfatninger. 

Magthaverne bestemmer

I Kina er det meget nemmere – der er ingen offentlig debat om emnet; her er det magthaverne, som afgør, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er det. Kina har en forbilledlig forfatning med ytrings- og pressefrihed såvel som retten til at søge oplysning. Kina har også underskrevet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der ligeledes sikrer disse rettigheder. Men virkeligheden er en anden. Kinas enevældige Kommunistparti, CPC, sætter meget snævre grænser for, hvad kineserne må ytre, og hvad de må få at vide. Medier skal opdrage, ikke oplyse, har jeg ofte fået at vide af kinesiske journalistkolleger og redaktører. Og hvad angår internettet, har Kina været hurtigt ude med verdens mest avancerede og udbyggede tekniske kontrol, solidt suppleret med 30.000 censorer, der holder udkig efter upassende emner, som f.eks. Amnesty International, udenlandske nyhedssider, pornografi, politik, demokrati, menneskerettigheder og arbejderrettigheder. Censorerne har ifølge Reportere uden Grænser, en international organisation, der værner om pressefriheden, til enhver tid ca. 30.000 hjemmesider blokeret. De bliver lukket af censorerne enkeltvis, men de kan jo ikke checke alle hele tiden, så opgaven er enorm. De kan også blive genåbnet, hvis det forbudte indhold er blevet slettet.

Holder sig indenfor rammerne

163 mio. kinesere shang wang – går på internettet (august 2007). Det er 12,3 pct. af befolkningen – i Danmark er det knap 85 pct. Der findes omkring 1,3 mio. fastlandskinesiske hjemmesider. Knap 20 pct. af brugerne har egen blog. Den – trods alt – beskedne del af kineserne, der er hjemme på nettet er hovedsagelig veluddannede byboer. 

Forskere i Kinas internet (med base i udlandet) siger, at de allerfleste kinesiske brugere – 90-95 procent – holder sig inden for de rammer, som censuren udstikker; de holder sig fra politik og porno og den slags. 

Netcafeer registrer

De færreste brugere har netadgang fra egen pc. De går på netcafé, hvor de skal vise id-kort og oplyse, hvem de e-mailkorresponderer med og hvilke hjemmesider, de besøger. Netcaféerne er forpligtet til at registrere oplysningerne og gemme dem – ellers bliver de lukket. Det skete for godt 47.000 netcaféer i 2004. Unge under 18 har ikke adgang. Hvis en café bliver grebet i to gange at have lukket en mindreårig ind, idømmes ejeren en bøde og caféen lukkes i 15 dage. Sker det en tredje gang, lukkes caféen helt, og ejeren mister sin licens.

Er unge er afhængige af spil?

Ifølge Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, hersker der blandt unge en ”alarmerende” afhængighed af spil på nettet. 13 pct. af brugerne under 18 år er afhængige. Xinhua skriver, at 24,5 mio. af de kinesiske netbrugere er under 18 år. Det kan undre, når de ikke har adgang til netcaféerne. Ligeledes kan det undre, når Xinhua i samme artikel skriver, at 33,5 pct. af de indsatte i Beijings Reformanstalt for ungdomsforbrydere er drevet ud i kriminalitet af voldelige on-linespil eller erotiske hjemmesider. Artiklen melder intet om antallet af indsatte. Den er et udmærket eksempel på, at magthaverne ofte har et ærinde med historier, som ikke nødvendigvis behøver at være sande. Beretningen om de spilafhængige unge og deres jævnaldrende, der angiveligt skulle være drevet ud i kriminalitet af internettet, kan f.eks. være med til at fastholde, at mindreårige ikke bør have fri adgang til nettet.

Ingen nye internetcafeer op til OL

Lige nu er der 113.000 netcaféer i Kina. Magthaverne strammer grebet forud for De olympiske Lege næste år, så der er ikke givet tilladelse til at åbne nye netcaféer i år, og alle, der havde tilladelse fra i fjor, skulle være etableret inden 1. juni i år, ellers bortfaldt tilladelsen. 

Oplysning er magt, og Kina er ikke noget oplysningssamfund. Kinesiske magthavere – kejserlige såvel som kommunistiske – har altid nidkært kontrolleret oplysning og medier. I nyere tid er det Kommunistpartiet, der har afgjort hvad medierne, trykte såvel som elektroniske, må og ikke må formidle. Alle aviser, tidsskrifter, bøger, radio- og tv-udsendelser udgives via en underafdeling af Kommunistpartiet. Internettet er kinesernes første mulighed for at henvende sig direkte til hinanden, hvilket gør det langt vanskeligere at kontrollere, og magthaverne har kastet sig over opgaven med stor ildhu.

Netcaférnes logbøger er kun en lille del af overvågningen. Magthaverne benytter også cyber-politi og propaganda – samt selvcensur, som er en indgroet disciplin i Kina. 

Shi Tao

I Kina nyder journalisten Shi Tao den triste ære at være Kinas mest fremtrædende ”cyberforbryder.” I 2005 blev han idømt 10 års fængsel og derefter yderligere to års fortabelse af sine borgerrettigheder. Hans ”forbrydelse” var at beskrive et internt forbud mod offentliggørelse af enhver form for henvisning til demokrati-opstanden i Beijing og andre storbyer i 1989. 

Shi Tao sendte en kort beskrivelse af notatet til Asia Democracy Net, en kinesisk hjemmeside med base i udlandet. De kinesiske myndigheder var utilfredse med offentliggørelsen i udlandet af deres notat og udbad sig identiteten bag mailadressen hos Yahoo i Hong Kong, som udleverede Shi Taos navn, så myndighederne kunne retsforfølge ham. Shi Tao er blot én af over 75 såkaldte cyberforbrydere, der sidder fængslet i Kina for at have offentliggjort ”statshemmeligheder” eller lignende på nettet.

Første af tre artikler i Prosa Bladets tema om internettet i Kina; nr. 11, november 2007.

Powered by Drupal - Design by Anders Dybdal