Giftig kinesisk cocktail

kronik i Jyllands-Posten 18. oktober 2008

AF Mette Holm, forfatter & journalist, København

Man må håbe, at mælkepulverskandalen har rystet magthaverne så grundigt, at det bidrager til styrkelse af fødevarekontrol, borgerlig indflydelse med dertil hørende øget frihed for medierne og målrettet indsats mod Kinas altfortærende korruption, skriver Mette Holm.

Skandalen med det forgiftede mælkepulver, der for tiden ryster Kina, er en kortslutning af en stribe mangler og utilstrækkeligheder i systemet: uvidenhed, stækkede medier, klægt bureaukrati, grådighed, galopperende markedskræfter, glubende korruption og stålsat statskontrol. Man skulle ellers tro, at en autoritær statsmagt som den kinesiske ville være bedre til at passe på kineserne og nationens renommé, end det har været tilfældet i denne sag.

De kinesiske magthavere fik De Olympiske Lege til at glide som smurt; hvorfor kan de så ikke sikre kinesiske småbørn modermælkserstatning uden melamin, som intet har at skaffe i mælk? Melamin er en organisk forbindelse, som indgår i hård plastic og rengøringsmidler. Det er giftigt, men kan bidrage til at give indtryk af højt proteinindhold i f.eks. pulvermælk. Flere end 50 000 børn er blevet syge. Mindst fire er døde. Svigtet af befolkningen er totalt. Kinesiske forbrugere er rasende, frustrerede og afmægtige.

Der er straks indført ny lovgivning med regler for hold af malkekvæg, opkøb af råmælk samt fremstilling og salg af mælkeprodukter - samt »alvorlige straffe for mennesker, der krænker sikkerhedsbestemmelser, og kvalitetskontrolorganer, der forsømmer deres pligt. Også relevante embedsmænd bliver straffet, hvis der opstår nye brud på sikkerheden omkring mælkeprodukter.« Spændende at se, om og hvordan det bliver gennemført.

Efter skandalen begyndte at rulle i september, har kinesiske medier afsløret, at én af Kinas største og dyreste producenter af mælkepulver og modermælkserstatning, Sanlu i Hebei, fik de første klager i december i fjor. I februar klagede en bekymret far sin nød, da hans datter blev syg, når hun drak virksomhedens pulvermælk, og rask, når hun holdt op. Sanlu, der er joint-venture med en stor newzealandsk mejerivirksomhed, Fonterra, afviste ham med besked om, at mælkepulverets sammensætning var en forretningshemmelighed.

I maj erklærede Generaladministrationen af Kvalitetsovervågning, Inspektion og Karantæne (GAQIQ) netop mejerisektoren blandt de sikreste fødevareproducenter i landet med en oplysning om, at 99 pct. af dem bestod sikkerhedsprøven for modermælkserstatning. I sommerens løb har flere desperate forældre og andre bekymrede borgere forsøgt at trænge igennem med budskabet om, at mælkepulveret var dødsensfarligt for børn. I sidste måned kom det så frem, at de største mejeriselskaber slet ikke havde været omfattet af kontrollen.

I Kina udsender censuren løbende retningslinjer til medierne om, hvordan de skal forholde sig. I året op til OL blev der lagt stor vægt på at give et harmonisk indtryk af Kina; efter kongfuziansk forbillede tilstræber præsident Hu Jintao og det øvrige stats- og partiapparat ”Det harmoniske Samfund.” Derfor lød påbuddet til medierne, at nyheder og oplysninger, der kunne bringe skår i indtrykket af Kina som et harmonisk samfund, ganske enkelt skulle holdes tilbage. Visse begivenheder var dog af en karat, så de alligevel brød igennem censuren: sammenstødene i Tibets hovedstad Lhasa i marts på 49-årsdagen for opstanden, der jog Dalai Lama i eksil, og det voldsomme jordskælv i Sichuan i maj.

Redaktører, bloggere og embedsmænd, som ville advare befolkningen mod det forgiftede mælkepulver, turde eller kunne ikke. Sundhedsmyndighederne i den nordvestlige provins Gansu skrev til Sundhedsministeriet i Beijing i juli og advarede om, at de lokale hospitaler meldte om et stort antal småbørn med nyresten. Ministeriet svarede, at man så på problemet med stor alvor og ville undersøge nærmere. Og så skete der ikke mere, fortalte en talsmand fra Gansu's sundhedsmyndigheder i september.

Kinas ledere går ikke rundt og ønsker, at landets småbørn skal rammes af nyresten eller på anden måde lide. Men når de med stor styrke trutter ”harmonisk samfund” i deres centralmægtige trompet, skal der nærmest et mirakel til at trænge igennem det klæge dynd af bureaukrati, der fortolker stift og parerer ordre.

En redaktør fra magasinet Nanfang Zhoumo (Sydlig Weekend), Fu Jianfeng, opdagede skandalen, men kunne ikke skrive om den. Fu har ifølge International Herald Tribune skrevet i sin blog, at »vi kunne ikke undersøge sådan en sag på det tidspunkt. Vi skulle være harmoniske. Jeg følte mig meget skyldig og frustreret. Det eneste, jeg kunne gøre, var at ringe til hver og én jeg kender, og sige, at de ikke måtte give deres børn pulvermælk.«

Og så er der uvidenheden. De fleste forældre tror på mælkepulverreklamerne, der viser kernesunde, fede børn med æblekinder. De tror, at dyr modermælkserstatning er både bedre og sundere end den ægte vare. Og der er ikke nogen forbrugerombudsmand til at værne forbrugerne mod falsk reklame.

Kinesiske forbrugere har oplevet at blive snydt med mælk og mælkepulver, der er fortyndet med vand eller ”proteinberiget” med stivelse eller risgrød (ikke at forveksle med risengrød), men dét er i det mindste ikke sundhedsskadeligt. Og selvom Kina hverken har et uafhængigt kontrolorgan som f.eks. Steins Laboratorium eller kan bryste sig af ubestikkelige myndigheder på noget niveau, er det heller ikke indlysende at lede efter melamin i mælkeprodukter.

Men da stivelsen og risen blev afsløret, fandt nogen på i stedet at komme pulveriseret melamin i, for det er mælkeprodukter ikke blevet kontrolleret for - før nu.

I fjor var der også fødevareskandale i Kina, udløst af, at amerikanske skødehunde døde af kinesisk hundefoder. Der var også problemer på hjemmefronten, og ministerpræsident Wen Jiabao lovede at styrke og sikre fødevarekontrollen. Lederen af Kinas Medicinal- og Fødevareadministration blev henrettet for korruption, og der blev afsat over fem mia. kr., som bl.a. gik til at sende 300.000 nye inspektører ud i det ganske land for at kontrollere fødevarer og medicin. 300 medicinalfirmaer blev lukket, 1.400 slagterier ligeså, og der var knap 30.000 sager om fødevarer, der enten var for dårlige eller ligefrem forfalskede. I Kina har de ikke et system som det danske med smilende eller sure smileys, så forbrugerne kan få pejling på kvalitet.

Lederen såvel som flere medarbejdere hos GAQIQ er blevet fyret; i alt 27 er blevet anholdt. Magthaverne gør meget for at vise, at nogen bliver straffet.

Men problemet er i høj grad, at det overhovedet kan ske (igen!) - at kontrollen med medicin og fødevarer er helt utilstrækkelig; dels på grund af uduelighed, men - og det er det værste - også på grund af et system, hvor store producenter uden videre bestikker sig fri for kontrol. Der til kommer uvidende bønder, som, når risgrøden og stivelsen bliver afsløret, i stedet lader sig lokke til at bruge melamin - helt uden viden om eller tanke for konsekvenserne.

Da Fonterra, Sanlu's newzealandske joint-venture partner, i august - mindre end en uge før OL - på et bestyrelsesmøde blev bekendt med, at virksomhedens mælkepulver var forgiftet, opfordrede newzealænderne til øjeblikkelig tilbagekaldelse af al risikabel pulvermælk. Men de var i mindretal, og Sanlus kinesiske ledere afviste at kalde varer tilbage. Fonterra orienterede i stedet New Zealands regering, som kontaktede myndighederne i Beijing i september, og først da begyndte sagen at rulle.

Der er fundet melamin i 37 produkter fra 20 mejeriproducenter i Kina - blandt dem også det store Mengniu i Det indre Mongoliet, som er i joint-venture med Arla. Så Sanlu er lagt fra eneste synder. Men virksomhedens daglige ledelse er skoleeksempel på, hvordan medlemmer af Kinas altdominerende kommunistparti har alt for mange forskellige interesser at pleje. Sanlus bestyrelsesformand er udpeget af Kommunistpartiet i Hebei-provinsen og naturligvis partimedlem. Den slags forbindelser er ofte vævet ind i et tæt spind af tjenester, gentjenester og bestikkelse. Alle holder hånden over hinanden - det er meget svært at gennemskue såvel som at gennemtrænge.

Højtstående lokale partiembedsmænd ser gennem fingre med eller opfordrer ligefrem til pligtforsømmelse; mulige anskrig fra velmenende embedsmænd længere nede i systemet bliver tiet ihjel. Når den øverste centralmagt tilmed forlanger, at medierne kun fortæller pæne ting om Kina, så bliver det meget svært at forebygge skandaler som den seneste, der blot er én i rækken af mange - også mange som vi endnu ikke har hørt om, og måske aldrig kommer til at høre om.

Men man må håbe, at mælkepulverskandalen med alle de nyresyge børn har rystet magthaverne så grundigt, at det også på langt sigt bidrager til styrkelse af fødevarekontrol, borgerlig indflydelse med dertil hørende øget frihed for medierne, trimning af bureaukratiet og målrettet indsats mod Kinas altfortærende korruption

Powered by Drupal - Design by Anders Dybdal