30 000 flygtet over Kinas grænse

AF Mette Holm

Kampe mellem Burmas regeringsstyrker, Tatmadaw, og oprørshære i den nordøstlige del af landet har sendt mindst 10.000 på flugt over grænsen til Kina - af frygt for borgerkrig efter 10 års våbenhvile.

I Kina melder myndighederne, at flygtningene, flest etniske kinesere, samles i syv centre i den sydvestlige del af Yunnan-provinsen. Kina er uvant med flygtninge, strømmen går mest den modsatte vej. Kun fra de ekstremt autoritære nabolande, Burma og Nordkorea, flygter folk til Kina, og fra Burma har strømmen været tørret ind i 10 år.

Mindst 12 væbnede grupper af forskellig etnisk tilhørsforhold holder til nær grænsen i Burma – blandt dem Kokang og Wa State Army, som har 20.000 mand under topmoderne slagkraftige våben. Mange af mindretalsgrupperne sidder – med militærjuntaens velsignelse – på handel med ædeltræ, ædelstene og narkotika og er derfor utilbøjelige til at underlægge deres hære staten.

Der er ingen pålidelige oplysninger om dræbte, men under kampe i landsbyen Chin Swe Haw torsdag blev tre kokang-soldater og “flere dusin regeringssoldater” dræbt ifølge avisen International Herald Tribune.

Flygtningene beretter, at konflikten opstod, da Tatmadaw undersøgte en fabrik i Kokang-området, hvor oprørshærene får vedligeholdt deres våben – for at se, om der også blev fremstillet narkotika.

Og de fortæller, at Burmas militærjunta har to formål med aktionen: at tvinge oprørssoldaterne til at indgå i en grænsstyrke under Tatmadaw samt tvinge de etniske grupper til at stifte politiske partier forud for parlamentsvalget i Burma næste år – det første i 20 år. Valget i 1990 blev med vundet stort af Aung San Suu Kyis parti, Den nationale Demokratiliga. Militærjuntaen ignorerede resultatet og satte Aung San Suu Kyi i husarrest, hvor hun med få afbrydelser har siddet siden.

Militærjuntaen har været ved magten i skiftende forklædninger siden 1962 og burmeserne stoler ikke på den – heller ikke, når den nu igen lover frie valg og civilt styre efter snart 50 år.

Kina understreger, at “indenrigskrigen” i Burma er et internt anliggende, som Kina ikke vil blande sig i, uden dog at nære planer om at sende flygtningene retur. Kina er ét af få lande, der har indflydelse på Burmas indesluttede militærjunta og brugte denne indflydelse dels til at mane til besindighed, da burmesiske munke gjorde oprør for to år siden, og dels til at lukke udenlandske nødhjælpsarbejdere ind i landet efter orkanen Nargis i fjor.

Kina har store investeringer i Burma og er involveret i flere end 60 energi- og brændselsprojekter i landet. I marts underskrev de to lande desuden en aftale til en værdi af 1,9 mia. dollars (ca. 13,5 mia. SEK) om olieledninger, der skal fragte olie fra Afrika og Mellemøsten det sidste stykke fra Den bengalske Bugt til Kina.

Sydsvenskan 29.8.09

Powered by Drupal - Design by Anders Dybdal